STØRRELSESGUIDE

 

Strækvikler

Strækvikler findes oftest kun i 1 størrelse da stoffets stræk gør, at den passer til de fleste kropstyper. Nogle producenter laver dog strækvikler i forskellige størrelser og det vil være oplyst i produktbeskrivelsen.

 

RINGSLYNGER

Ringslynger er som oftest også kun i 1 størrelse som passer til de fleste. Nogle producenter laver dog forskellige størrelser ringslynger – det vil være oplyst i produktbeskrivelsen.

 

BÆRESELER, VIKLETAI, MEH DAI OSV

Disse typer bæreredskaber er typisk opdelt efter barnets størrelse. F.eks. er mange inddelt i Baby, Toddler og Preschool. Nogle fås dog med justerbare paneler, så man kan bruge dem lige fra nyfødt og op til førskolealderen. Det vil altid stå i produktbeskrivelsen.
Da disse typer bæreredskaber har justerbare mavebælter og skulderstropper, kan de tilpasses de fleste kropstyper (bærerens kropstype).

Fastvikler

Indenfor bæreredskaber, er det egentlig mest fastviklen der kan være lidt forvirrende at finde ud af, når det kommer til størrelser. 

Det kommer nemlig an på 2 ting – bærerens tøjstørrelse og hvilken binding man vil lave. Først kan man finde frem til sin basestørrelse – det vil sige, den størrelse fastviklen skal have, for at du kan binde en FWCC (Front Wrap Cross Carry). Det er den mest almindelige binding og den som de fleste starter med. Du kan se en videoguide til hvordan man binder en FWCC her (videoen er nederst på siden).

Din basestørrelse bedømmes ud fra din tøjstørrelse. Dette skema er vejledende og alle kroppe er forskellige. Hvis man f.eks både kan passe str XL og XXL og man skal vikle en tumling, kan det være en ide at vælge en fastvikle i str 7. Og hvis du ligger mellem 2 størrelser, så køb den største – det er bedre at have lidt stof i overskud, frem for at have for lidt til at binde en ordentlig knude.

Skulle du få købt en forkert størrelse, så fortvivl ej! Der er masser af bindinger man kan lave i stedet for en FWCC, som kræver en længere eller kortere vikle end ens basestørrelse. Til mange rygbindinger bruger man f.eks. sin basestørrelse -2. Dvs er du en basestørrelse 6 så skal du bruge en fastvikle i str 4. Man kan også sagtens bruge en vikle der er for lang – så bliver halerne bare lidt længere.

Disse størrelser er vejledende – de kan variere en smule fra producent til producent.